-

F.C.I. standard, Dogue de Bordeaux
(org. 14.04.1995. Nr. 116) 

Anvendelse 
Vagthund og forsvarshund. 

Klassifikation 
FCI Gruppe 2 (Pinschere, Schnauzere, Molosser- og bjerghunde), Sektion 2.1 (Molosserhunde af dogge-type). Uden brugsprøve. 

Historie 
Se hundenes historie beskrevet HER

Helhedsindtryk
Af type er racen en kortskallet Molosserhund med konkav overlinie. Dogue de Bordeaux er en meget kraftfuld hund, hvis meget muskuløse krop bevarer en harmonisk helhed. Den er ret lavtbygget, dev. At afstanden fra brystbenet til jorden, er lidt mindre end brystdybden. Den er kompakt, atletisk, imponerende og meget respektindgydende. 

Proportioner - Fig. 1 og 2
Forholdet mellem kropslængden (fra skulderspids til sædeben) og skulderhøjde, er som 11 til 10.
Brystdybden er større end den halve skulderhøjde. Næseryggens længde må højst være 1/3 og ikke under 1/4 af hovedets længde. Hos hanner svarer hovedets omkreds nogenlunde til skulderhøjden. 

Temperament 
Med sin fortid som kamphund, er en Dogue de Bordeaux den fødte vagthund, og udfører dette arbejde med årvågenhed og betydeligt mod, dog uden at være aggressiv. Den er god som ledsager, stærkt knyttet til sin herre og meget hengiven. Den er rolig og behersket, og lader sig ikke let ophidse (høj tærskelværdi). Hanner har generelt en dominant karakter. 

Hoved - Fig. 3 og 4
Stort, kantet, bredt og ret kort ; trapez-formet, set forfra og fra oven. Skallens og næseryggens længdeakse er konvergerende (fremefter).

Skalleparti
Hos hanner svarer hovedets omkreds (målt der hvor det er bredest) nogenlunde til skulderhøjden. Hos tæver kan den være lidt mindre. Skallepartiets volumen og form er en følge af den meget betydelige udvikling af tindingpartiet, øjenbrynsbuerne, kindbensbuerne og bredden mellem underkæbens to grene. Skallens overlinie er let konveks fra side til side. Stoppet er meget udtalt, og danner en næsten ret vinkel med næseryggen (95-100°). 
Den dybe pandefure fortoner sig mod hovedets bagerste del. Ansigtet domineres af panden, som er mere bred end høj. Hovedet har på begge sider af pandens midterfure symmetriske rynker. Disse dybe rynker og folder ændrer sig, alt efter om hunden er opmærksom eller ikke. 

Næse
Bred, med godt åbne næsebor, og vel pigmenteret svarende til maskens farve. En noget opadvendt næse er tilladt, men den må ikke være trykket tilbage mod ansigtet. 

Næseparti
Kraftfuldt, bredt og tykt, men ikke udfyldt under øjnene. Det er ret kort, med en svagt konkav overlinie, og uden alt for fremtrædende rynker. Bredden aftager næsten ikke udefter, således at det set fra oven nærmest er kvadratisk. Sammen med skallens øverste del, danner næseryggen en meget stump vinkel, der er åben opefter. Når hovedet holdes vandret, vil spidsen af det korte, tykke og brede næseparti ligge foran en lodret linie ned langs næsens forside. Omkredsen af næsepartiet nærmer sig 2/3 af hovedets omkreds, og dets længde ligger mellem 1/3 og 1/4 af hovedets totale længde fra næse til nakkeknude. De nævnte grænseværdier (højst 1/3 og mindst 1/4) er tilladte, men ikke ønskelige mål. Den ideelle længde af næsepartiet ligger mellem disse yderpunkter. 

Kæber
Meget kraftfulde og brede. Hunden har underbid (et træk, der er karakteristisk for racen). Bagsiden af underkæbens fortænder ligger foran forsiden af overkæbens fortænder, og har ikke kontakt med dem. Underkæben danner en bue opefter. Hagen er godt markeret, og bør hverken rage for langt frem foran overlæberne, eller dækkes af dem. 

Tænder
Kraftige, især hjørnetænderne, som i underkæben er ansat langt fra hinanden, og er let krummede. Fortænderne er placeret i en pæn række, især i underkæben, hvor de danner en næsten ret linie. 

Overlæber
Tykke, moderat hængende, kan trækkes tilbage. Set fra siden, er deres underlinie afrundet, og de dækker siderne af underkæben. Fortil har den øverste læberand kontakt med underlæben, derpå går de ned til hver side, og danner et bredt , omvendt V. 

Kinder
Fremtrædende på grund af den meget kraftigt udviklede muskulatur. 

Øjne
Ovale, ansat langt fra hinanden. Afstanden mellem de to inderste øjenkroge, svarer omtrent til det dobbelte af øjenåbningens størrelse. Blikket er frimodigt. Bindehinden må ikke kunne ses. Øjenfarven er nøddebrun til mørkebrun hos hunde med sort maske. Der tolereres lysere øjne hos hunde med brun maske eller uden maske.

Ører
Forholdsvis små, af en lidt mørkere farve end pelsen. Fortil ved basis er ørerne let rejste, men bæres ellers hængende, uden at virke for bløde, med forkanten tæt til hovedet, når hunden er opmærksom. Ørespidsen er let afrundet og må ikke nå forbi øjet. Ørerne er højt ansatte, i niveau med skallens overlinie, og medvirker således til at fremhæve skallens bredde. 

Hals
Meget stærk og muskuløs, næsten rund. Huden er rigelig, løs og smidig. Halsen har i gennemsnit næsten den samme omkreds som hovedet. Ved overgangen mellem hoved og hals, ses en kun let fremtrædende, svagt buet fure på tværs. Halsens overlinie er let konveks. Den godt markerede, løse halshud begynder i højde med struben og danner folder ned mod forbrystet, uden dog at være udpræget hængende. Ved basis er halsen meget bred, og går uden brudte linier over i skulderpartiet. 

Overlinie
Fast, med en bred og muskuløs ryg, en godt markeret manke, en bred lænd, der er ret kort og solid, og et kryds, der skråner moderat ned mod haleansatsen.

Bryst
Kraftfuld, lang, dyb og bred brystkasse, der når ned lavere end til albuerne. Forbrystet er bredt og kraftfuldt, med en underlinie, der er konveks nedad. Ribbenene er lange og godt hvælvede, men ikke i tøndeform. Brystets omfang, bør være fra 25 til 30 cm. større end skulderhøjden. 

Underlinie
Forløber i en bue fra det dybe forbryst til bugen, som er temmelig optrukken og fast, hverken hængende eller myndeagtig opkneben.

Hale
Meget tyk ved roden. Det foretrækkes, at halespidsen når til haseleddet, men ikke længere. Den bæres lavt og er hverken knudret eller med knæk, men smidig. I hvile er halen hængende, men når hunden er aktiv, løftes den 90° til 120° fra den nedhængende stilling, uden at være krummet ind over ryggen eller oprullet.

Lemmer
Forpart - Fig. 5
Kraftig knoglebygning og meget muskuløse forben.

Skuldre
Kraftfulde, med fremtrædende muskler. Skulderbladet er middel skråtstillet (omkring 45° i forhold til vandret), og vinklen skulderblad/overarm er lidt over 90°. 

Overarm
Meget muskuløs. 

Albuer
Parallelle med kroppens akse, ikke for tæt sluttende, men heller ikke udaddrejede. 

Underarm
Set forfra, lige med lidt hældning nedad/indefter, især hos hunde med meget bred brystkasse. Set fra siden er de stillet lodret. 

Mellemhånd
Kraftfuld. Set fra siden, er den let skråtstillet. Set forfra kan den være let udaddrejet for at kompensere for forbenets hældning indefter. 

Forpoter - Fig. 6
Kraftige, med tæt sluttede tæer og stærke, krumme kløer. Trædepuderne er veludviklede og smidige. Trods sin vægt står hunden ”højt” på poterne. 

Bagpart - Fig. 7 og 8
Robuste bagben med kraftig knoglebygning. Velvinklede. Set bagfra, er bagbenene stillet lodret og parallelt. De giver indtryk af betydelig styrke, selvom bagparten er knapt så bred som forparten.

Overlår
Meget veludviklet og fyldigt, med fremtrædende muskler.

Knæled
I et plan parallelt med midterlinien eller let udaddrejet.

Underlår
Relativt kort, muskuløst, rækker godt nedad.

Haseled
Kort, senet, med moderat åben hasevinkel.

Mellemfod
Robust, uden vildtkløer. 

Bagpoter
En smule længere end forpoterne, med tæt sluttede tæer. 

Bevægelse
Ganske smidig for en Molosser-type. Skridtgangen er fri og smidig, og går tæt hen over jorden. Godt fraskub fra bagparten og god rækkevidde i forbevægelsen, især i trav, som er den foretrukne gangart. Ved hurtigere trav, holdes hovedet lavere, og overlinien får en hældning fremad. Forpoterne placeres tættere mod midterlinien, mens forbenene strækkes langt frem. En kort galop, hvor bevægelsen også sker lodret, er ret væsentlig. Hunden kan opnå stor fart på korte distancer, i spring lavt over jorden.

Pels
Hud
Tyk og passende løs. 

Hårlaget
Fint og kort, føles blød.

Farve
Ensfarvet i alle nuancer af fauve, fra mahogni til isabellafarvet. God pigmentering er ønskelig. Mindre, hvide aftegninger er tilladt på bryst og poter. 

Maske 
1. Sort maske: Masken er ofte kun af lille størrelse, og må ikke brede sig ind over skallepartiet. Den kan optræde sammen med lidt mørke hårspidser på skalle, ører og hals og langs ryggen. I dette tilfælde er næsen sort. 
2. Brun maske: (tidligere kaldet rød eller sodet). Næsen er tilsvarende brun, ligesom øjenrandene er brune. 
3. Uden maske: Pelsen er fauve, og huden virker rød (førhen også kaldet ”rød” maske”). Næsen er her rød eller kødfarvet. 

Størrelse
Skulderhøjden svarer nogenlunde til hovedets omkreds.
Hanner 60-68 cm, tæver 58-66 cm. Der tolereres 1 cm. under og 2 cm. over disse grænser.
Vægt: Hanner mindst 50 kg, tæver mindst 45 kg.

Fejl
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang. 

Alvorlige fejl

• Over-aggressiv eller frygtsom
• Hovedet kort og rundt, med udstående øjne. 
• Bulldog-agtig type (flad skalle, næseryg kortere end 1/4 af hovedlængden). 
• Betydelig sideværts skævhed i underkæben.
• Vedvarende synlige fortænder (ved lukket mund).
• Krum (konveks) ryg.
• Sammenvoksede, men ikke skæve halehvirvler.
• Indaddrejede forpoter, selv ganske let. 
• For stærkt udaddrejede forpoter. 
• Flade lår.
• Hasevinkel for åben (rette haser).
• Hasevinkel for lukket, understillet bagstilling.
• Kohaset, hjulbenet.
• Stiv eller stærkt rullende bevægelse bagtil.
• Udpræget åndedrætsbesvær, astmatisk vejrtrækning.
• Hvidt ved halespidsen eller foran på benene ovenfor mellemhånd/-fod.

Diskvalificerende fejl

• Hovedet langt og smalt med for lidt markeret stop; næseryg længere end 1/3 af hovedets længde (utypisk hoved).
• Næseryg parallel med skallens overlinie eller faldende, buet næseryg.
• Vredet (skæv) underkæbe.
• Manglende underbid.
• Vedvarende synlige hjørnetænder (ved lukket mund).
• Vedvarende synlig tunge (ved lukket mund).
• Halen knudret, skæv til siden eller proptrækker-formet.
• Stumphale.
• Krumme underarme med stærkt nedsunkne håndrødder.
• Hasevinkel overkodet.
• Hvidt på hoved eller krop, anden pelsfarve end fauve.
• Tydelige, invaliderende fejl.

Bemærk
Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Udgivet af FCI 30. juni 1995.