Jeg sagde godt nok, at jeg aldrig mere skulle have en hanhund i huset, men man har jo som bekendt et standpunkt til man tager et nyt ! Basse landede i min fødekasse, og der var simpelthen ingen der var gode nok til at få lov til at købe ham ;o) Nå, sådan er det nu ikke helt, men det var det det endte med. 

Basse har kunnet sno mig lige fra han første gang rejste sig op og kiggede på mig. F.eks. kan jeg fortælle, at vi måtte hjælpe et par af hvalpene i kuldet med at spise, hvilket Basse lynhurtigt lurede var vældig hyggeligt. Så selvom han egentlig godt selv kunne spise af skålen, så var det lettere bare at sætte sig hen i et hjørne og hyle, for så kom jeg jo fluks og hældte mad i halsen af ham. Og jeg gjorde det faktisk, indtil jeg blev gjort opmærksom på at ”den bette” tog mig i røven. Hmm, så måtte han jo lære selv at spise ;o)

Basse har også formået at kvæle et par høns, og i starten fik hans mor skylden, for hun plejede nemlig at være synderen når vi pludselig havde fjer over alt. Men nej, jeg skulle blive klogere, og nu skælder jeg kun ud hvis jeg tager synderen på fersk gerning. 

I det daglige har Basse så mange kælenavne, så det er utroligt at den hund ikke har udviklet skizofrene træk ! Han hedder både Supermand, Supermule, Mule og selvfølgelig Basse. Han er sin mors ubetingede Supermand, også selvom han adskillige gange har tisset i div. stikdåser, og altid så det er computeren der har lidt overlast pga. overgang i strømmen. Men måske han syntes jeg brugte for meget tid ved den skærm ? ;o) I dag er han heldigvis vokset fra de narrestreger, selvom han fortsat er rigtig god til at gøre opmærksom på sig selv. 

Basse er i dag ved at blive en rigtig stor og imponerende hanhund. Han tror rigtig meget på sig selv, og hans attitude er stor som rundetårn, i hvert fald på kendt territorium ! Ude i verden er han fortsat en unghund, der helst vil have sin mor at læne sig op ad. Men jeg tror det ændrer sig, når han bliver rigtig voksen. Heldigvis tyder det på, at han vil blive hen i retning af sin oldefar, Monty, som alene ved sin udstråling kunne styre enhver situation i retning af væbnet fred. Monty har aldrig taget en opfordring til slagsmål til sig, men der imod tydeligt vist sin udfordrer, at det der er du slet ikke stor nok til. Håber virkelig det træk går i arv, for det er en skøn fornemmelse med en så bund-solid og stærk hanhund i flokken. 

På ét helt specielt område adskiller Basse sig fra alle de andre bordeauxer jeg hidtil har haft, for han snakker stort set som en schæferhund. Han piber og hyler, så jeg gang på gang er gået efter ham, for bare at kunne konstatere, at han sidder midt på gulvet og vil have omsorg, NU ! Det har jeg ved gud aldrig oplevet før med en bordeaux, men jeg kender mønstret ret godt fra min tid med schæferhundene. Normalt gør Bordeauxer heller ikke ret meget, men også der ligner Basse mere en schæferhund, så han alarmerer i rigtig god tid, og desværre også ind imellem uden grund. Han er en regulær vov-hund, hvilket jeg med mange midler forsøger at lægge en dæmper på, desværre uden den helt store succes. 

Om Basse nogensinde vil blive egnet til avl, det står indtil videre hen i det uvisse. Han er fortsat en ung hund når man kigger på ham, men det tegner da forholdsvis positivt. Hans fordel er at han er super flot vinklet både for og bag + han står ret på sine forben, uden nogen tegn på fransk forstilling. Så måske ? Det kan kun tiden vise. En ting er sikkert, og det er at hans mor synes han har det skønneste fjæs i verden