-

Hjørnestenene i en Dogue de Bordeaux’s karakter er trofasthed, hengivenhed og loyalitet. Men disse tre ord dækker over en masse andre ting, som racen også indeholder. Bordeaux’en har et stort behov for kærlighed, og så har den ”æresfølelse”. Den kræver ganske enkelt venlighed, ellers fornærmer man den. Selvom racen kan virke lidt dum, i hvert fald ved første øjekast, så er den yderst intelligent. Den forstår med andre ord, alt hvad der foregår omkring den. En Bordeaux gør bare altid tingene i sit eget tempo, og derfor kan den virke lidt langsom. Men tag endelig ikke fejl, den er nemlig bare ”sin egen herre”, nøjagtig ligesom man siger om katten !

Mange mennesker bliver temmelig overraskede, og nogle bliver ligefrem skuffede, første gang de stifter bekendtskab med racen. En Bordeaux reagerer nemlig ikke før at der virkelig er en grund til det. Det betyder, at en Bordeaux sagtens kan sidde roligt og se på, at både hunde og mennesker passerer havelågen. Den rejser sig først, hvis der er nogen der stopper op, eller hvis lågen ligefrem bliver lukket op, og da er det kun for at se, hvem det nu er der er kommet for at besøge den. Bordeauxen betragter nemlig alle venner af huset, som sine specielt udvalgte bekendtskaber. Alle som dens familie byder velkommen, er fuldt accepteret af den.

En Bordeaux er en hund med ”æresfølelse”. Den nærmest kræver venlighed og kærlighed, ellers kan den blive ganske fornærmet. Det er ikke usædvanligt, at opleve en Bordeaux fornærmet stikke snuden i vejret, og demonstrativt vende ryggen til én, hvis man engang imellem er nødt til at hæve stemmen overfor den. Efter det, kan der gå timer inden den beærer dig med sit selskab igen. Behandler man der imod Bordeaux’en med takt og venlighed, er den 100% hengiven, og vil gøre alt for at tilfredsstille dig og dine behov for en hengiven og loyal ledsager.

En Bordeaux er også en hund, der aldrig er i tvivl om, om en given situation er sjov eller alvor. Den skelner lynhurtigt om en provokation, både overfor den selv men også overfor dig, bare er en spøg, eller om den er ramme alvor. Tvivl aldrig på, at den kølige facade kun dækker over, at den nøje følger med i alt hvad der sker omkring den. Den skal nok reagere i selv samme minut det er nødvendigt. Indtil da, deltager den gerne i et fingeret slagsmål, bare for hyggens skyld, og for at være sammen med dig.

At dens reaktion er betinget af, om du behandler den som et medlem af familien i hverdagen, skal man altid tænke på. Hvis du ignorerer den i hverdagen, og ikke giver den kærlighed, går det dens ære for nær, og så må du klare dig selv, i hvert fald til en vis grænse.

Selvom en Bordeaux kan virke lidt ”tung”, så tag ikke fejl af den. Den er både vagtsom og beskyttende. Den gør bare tingene på en lidt anden måde, end mange andre hunderacer. En Bordeaux i sig selv, har en så imponerende udstråling, at langt de fleste trusler går i sig selv, uden at den behøver at gøre andet, end at fremvise sin kølige og overlegne facade. Det uanset om truslen kommer fra mennesker eller dyr. Den har ganske enkelt en evne til at se på sin modstander, med et blik der siger noget i retning af; ”Lad nu være, for det du der har gang i, er du slet ikke stor nok til”. Det er som regel nok til, at vedkommende der gør noget galt, vælger at fordufte.

Når alt dette er sagt om racen og dens beskytterinstinkt, skal det tilføjes, at Bordeaux’en er en aldeles pragtfuld familiehund. Den elsker sin familie over alt på jorden, og overfor børn er den helt fantastisk. Den elsker, lige fra den er helt lille, at være en del af børnenes leg, og finder sig såmænd gerne i alle de sære påfund, som børn kommer frem med. Så hvis Bordeaux’en en dag tropper op i stuen, iført jakke, hat og briller, så skæld ikke børnene ud. Hunden har deltaget i legen, og nydt det. Havde den ikke fundet det hyggeligt, så var den såmænd bare gået sin vej.

Med andre ord, Bordeaux’en er så ”large”, og tolerancetærsklen er så unik, bare alt omkring den sker med kærlighed, og med forståelse for dens noget specielle natur.

At Bordeaux’en gør tingene på sin helt egen måde, og i sit helt eget tempo, er også en ting man skal regne med. En Bordeaux tager tingene i den rækkefølge de kommer. Det kan betyde, at hvis man f.eks. kalder på den, og den er i færd med noget andet, så skal men ikke regne med at den kommer lige med det samme. Den skal lige være færdig med det den er i gang med, og så skal den nok komme til dig bagefter. Den kommer ikke hurtigere, bare fordi du kalder flere gange, men i nogle tilfælde kan den dog strække sig til at se på dig, for at fortælle, at den har hørt dig. Så kan man ellers pænt stå og vente på, at den bliver færdig med det den er i færd med, før den vender næsen hjemad. At skælde ud, eller at råbe højere, hjælper ikke det mindste.

For lige at runde af, så skal det siges, at ønsker man sig en træningshund, så skal man enten besidde en enorm tålmodighed, eller vælge en mere arbejdsvillig race. Kun én disciplin behersker den med ynde, og det er at gå spor. Der er den til gengæld suveræn. I lydighed vil man kunne blive udsat for, at den blot sætter sig ned og kigger på dig, med et blik der siger; ”Åh nej, det har jeg jo gjort én gang. Hvis du vil lave denne øvelse én gang mere, så bliver det uden mig”.