Kennel Charming Red er udelukkende baseret på stueopdræt. Det er meget vigtigt for mig, at mine hunde lever i huset sammen med mig, da jeg mener det giver de bedste og mest mentalt stabile hunde. At have hunde i hundegårde, er for mig en meget fjern tanke. Hundene er en del af familien, hvorfor skulle jeg ellers have dem? I øjeblikket har jeg 1 tæve i min lille kennel, som jeg ikke avler på, og heller ikke kommer til at avle på. Denne tæve er langsnudet, og kan derfor ikke kaldes racetypisk. Men ud over det, er hun en sund og stærk hund. At jeg har denne tæve, som avlsmæssigt ikke er i orden, betyder dog ikke, at jeg går hen og afliver eller omplacerer hende, men blot at jeg venter med at komme videre med min avl. Her har jeg nemlig hunde for hundenes skyld.

Hundene lever som sagt i stuerne, hvor de får lov til at leve som en lille flok. Da her ingen børn er, går hundene ikke sammen med børn i hverdagene. Men de elsker når vennerne kommer forbi med deres små størrelser, og det er ret sjovt at se, hvad de store hunde gør, for at udvise mest mulig hensyn til de små.

At få besøg, er hundenes største glæde. De betragter alle gæster af huset, som deres specielt inviterede venner. Derfor kan det somme tider være lidt svært for mig, at få lov at hilse på besøgende, før hundene er færdige med at sige goddag.

For at kunne opfylde hundenes behov for kontakt, og vore egne krav for hundenes velfærd, har jeg nogle af mine hunde placeret ved gode venner. for mig er det vigtigt, aldrig at have flere hunde, end der er hænder og kærlighed nok til alle. Alle hundene skal hver dag have deres kæle- og nusse-ture, og flokke må ikke blive så stor, at én hund kan blive væk mellem de andre, og dermed ikke få den kærlighed som alle er berettiget til. Hundenes velfærd er 100 % i højsæde her. Derfor er mit hundehold heller ikke større, end at alle individer kan komme med på skovtur eller en tur til vandet for at svømme. Dette er nogle af grundene til, at jeg har valgt at placere et par af mine hunde ved gode venner. Én anden grund er, at jeg dermed har haft mulighed for at glæde disse venner med én af mine pragtfulde røde, charmerende kæmper, samtid med, at jeg selv kan komme lidt længere omkring i mit avlsarbejde.

Da min tidligere samlever, Henrik, og jeg blev enig om, at vi ville forsøge os som opdrættere af Dogue de Bordeaux, var vi også nødt til at tænke på et kennelnavn. Det skulle vi, både fordi Dansk Kennel Klub forlanger det, i hvert fald efter et vist antal kuld, men også fordi, så ville de hvalpe der kommer herfra, alle bære det samme navn. Det giver andre en større mulighed for at se hvor den pågældende hund kommer fra, hvis nogen da skulle interessere sig for det.

Men hvilket navn skulle vi dog vælge ? Det skulle være det helt rigtige navn, og at finde på det, var mildt sagt temmelig svært. Navnet skulle nemlig dække alt hvad racen står for; størrelsen, styrken, sundheden, det rolige gemyt og meget, meget mere. Det var høje krav, og der var mange forslag på bordet. Mange navne blev skrevet ned, men alle blev streget ud igen, for det var alligevel ikke det helt rigtige vi havde fundet frem til.

En overgang snakkede vi en del om, at vi faktisk havde mulighed for, at overtage min morfar´s gamle kennelnavn, nemlig kennel Troldal. Men på én eller anden måde var det som om, at navnet passede meget bedre til de schæferhunde der tidligere var avlet under kennelnavnet, end til vores røde kæmper. Så vi opgav tanken igen.

Atter vendte vi blikket tilbage til vores egen race, den vidunderlige røde kæmpe. Den røde farve er jo karakteristisk for racen, og den valgte vi så at tage udgangspunkt i. Men ”kennel rød” var ikke just et drømme-kennelnavn, så vi ledte videre. Ét andet yderst karakteristisk træk for bordeauxen, er dens utrolige charme, og så var der jo pludselig ikke langt til ”Charming Red”. Så vi endte med, at vi gik lidt på kompromis med vores krav om hvad kennelnavnet skulle dække, men alligevel endte vi med et kennelnavn, som vi mener, helt perfekt beskriver vores race; den store, charmerende, røde Dogue de Bordeaux.